Lovforslag om bæredygtighedsrapportering vedtaget: Implementerer CSRD i dansk ret

Den 2. maj 2024 vedtog Folketinget lovforslaget, der implementerer EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), i dansk lovgivning. Loven vil blive anvendt trinvist og påvirker virksomheder forskelligt, hvoraf de første skal rapportere bæredygtighedsinitiativer med tilbagevirkende kraft fra regnskabsåret startende 1. januar 2024.

Lovforslag om bæredygtighedsrapportering vedtaget: Implementerer EU-Direktiv i dansk Lov

Baggrund og omfattede virksomheder

Loven implementerer CSRD (Direktiv (EU) 2022/2464) i dansk ret omhandlende virksomheders bæredygtighedsrapportering. Med loven ændres en række eksisterende love, hvoraf de mest centrale ændringer sker i årsregnskabsloven og især årsregnskabslovens § 99a. I henhold til loven forpligtes en række virksomheder til at udarbejde bæredygtighedsrapportering. Rapporteringen kan, for virksomheder der udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, blive udarbejdet af koncernen som helhed. Dermed kan en virksomhed, selvom denne selvstændigt er omfattet af reglerne, undlade at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis (typisk) modervirksomheden rapporterer for den samlede koncern.

I medfør af de nye regler skal bæredygtighedsrapporteringen udgøre et selvstændigt afsnit i virksomhedens ledelsesberetning i årsrapporten. Rapporteringen skal forsynes med en erklæring fra revisor med såkaldt "begrænset sikkerhed". For at blive berettiget til at afgive erklæringen, skal revisor bestå en særlig eksamen omkring bæredygtighedsrapportering. Formålet med dette er at sikre troværdigheden af bæredygtighedsrapporteringen for brugerne af rapporteringen.

Loven implementeres trinvist, og følgende virksomheder skal foretage bæredygtighedsrapportering:

For regnskabsår som begynder i 2024 med rapportering i 2025:

Store børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D med et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på over 500
Statslige aktieselskaber med et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på over 500

For regnskabsår som begynder i 2025 med rapportering i 2026:

Børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D med et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller derunder (med undtagelse af børsnoterede SMV'er)
Store virksomheder i regnskabsklasse C

For regnskabsår som begynder i 2026 med rapportering i 2027 (med mulighed for at udskyde rapporteringen til at være for regnskabsår som begynder i 2028 med rapportering i 2029):

Børsnoterede SMV'er

For regnskabsår som begynder i 2028 med rapportering i 2029:

Dattervirksomheder på vegne af ikke-EU modervirksomheder med nettoomsætning i EU for koncernen på over EUR 150 mio. i to på hinanden følgende regnskabsår .

Med loven forhøjes også de eksisterende størrelsesgrænser i årsregnskabsloven, som fastlægger hvilken regnskabsklasse, en virksomhed er omfattet af. Dette indebærer blandt andet, at reglerne om bæredygtighedsrapportering vil omfatte færre virksomheder.

Se de nye størrelsesgrænser

Mikrovirksomheder

Balancesum: kr. 3.5 mio. (efter eksisterende regler kr. 2.7 mio.)
Nettoomsætning: kr. 7 mio. (efter eksisterende regler kr. 5.4 mio.)
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10 (uændret med loven)

Små virksomheder (regnskabsklasse B)

Balancesum: kr. 55 mio. (efter eksisterende regler kr. 44 mio.)
Nettoomsætning: kr. 111 mio. (efter eksisterende regler kr. 89 mio.)
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50 (uændret med loven)

Mellemstore virksomheder (regnskabsklasse C)

Balancesum: kr. 195 mio. (efter eksisterende regler kr. 156 mio.)
Nettoomsætning: 391 mio. (efter eksisterende regler kr. 313 mio.)
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250 (uændret med loven).

Bæredygtighedsrapportering

Bæredygtighedsrapporteringen efter loven er væsentligt mere omfattende end den nuværende ikke-finansielle redegørelse om samfundsansvar, som bæredygtighedsrapporteringen vil erstatte.

Bæredygtighedsrapportering skal indeholde en række obligatoriske oplysninger, herunder blandt andet beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål samt muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, virksomhedens tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, samt virksomhedens ledelses rolle i forhold til bæredygtighedsspørgsmål.

Derudover skal bæredygtighedsrapporteringen omfatte oplysninger i henhold til en række emner inden for miljø og klima forhold (environmental), sociale forhold (social) og ledelsesmæssige forhold (governance), som af virksomheden er fundet væsentlige at rapportere på. Afgørelsen af hvad der er væsentligt for virksomheden at omfatte at sin bæredygtighedsrapportering, afgøres ved en såkaldt "dobbelt væsentlighedsvurdering". Den dobbelte væsentlighedsvurdering består grundlæggende af to elementer - virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål (finansiel væsentlighed), og bæredygtighedsspørgsmåls indvirkning på virksomheden (impact væsentlighed).

De specifikke oplysninger, som skal indeholdes i bæredygtighedsrapporteringen både for så vidt angår obligatoriske oplysninger og oplysninger, som er fundet væsentlige at medtage, er nærmere fastlagt i de såkaldte European Sustainability Reporting Standards (ESRS). ESRSerne er vedtaget af EU Kommissionen den 31. juli 2023 ved en delgereret forordning (Forordning (EU) 2023/2772).

Rapporteringen skal derudover ikke kun indeholde oplysninger om virksomhedens egne forhold, men også oplysninger om virksomhedens værdikæde.

Ikrafttræden

Loven træder i kraft den 1. juni 2024, men får virkning med tilbagevirkende kraft på de virksomheder, som vil skulle rapportere for regnskabsåret, der begyndte den 1. januar 2024 eller senere.

Lovforslaget som vedtaget findes her (åbner som pdf-fil).

Juridiske specialer

Selskabs- og fondsret

ESG – Environmental, Social and Governance